Bagels med laks og sennepssmør

Med denne opskrift får du laks på brunchbordet på en ny og forfriskende skarp måde.

  • 4 bagels
  • 4 skiver røget laks

Sennepssmør:

  • 30 g. smør
  • 1 tsk. grov sennep
  • 2 spsk. frisk dild
  • 1 tsk. citronsaft
  • ½ tsk. groft salt
  • ½ tsk. kværnet peber

Øvrigt fyld:

  • 2 tomater
  • 1 avocado
  • Salatblade
  • 12 til 16 skiver jalapenos

Det stuetempererede smør røres med grov sennep, hakket dild, citronsaft, salt og peber. Sennepssmørret sættes i køleskabet til konsistensen er rimelig fast.

Lun bagels i ovnen. Skær dem over og smør sennepssmørret på underdelen. Kom den røgede laks på og herefter tomatskiver, avocado og salat. Slut af med jalapenos og læg overdelen på.