French toast er fantastisk til brunchen. Drysses de med rørsukker og kanel inden servering minder det meget om "arme riddere".
- 2 æg
- 1 dl mælk
- 1 tsk groft salt
- 4 skiver lyst toastbrød
Pisk æg, mælk og salt sammen. Læg de 4 stykker brød i et fladt fad og hæld æggeblandingen over brødene og sørg for, at det er godt fordelt. Stil fadet tildækket i køleskabet i ca. 15 min.
Steg brødene i smør ved jævn varme i ca. 5 min. Pas på, de ikke bliver for mørke. Server straks eller hold dem varme indtil servering.
Tip: Skær eventuelt dine french toast over på skrå inden servering.